Så er den skriftlige del af projektet blevet afleveret. Det skete i fredags (d. 5 juni) efter en nat med færre timer søvn end kan anbefales. Nu står den på forberedelse af vores præsentation af projektet d. 15 og mundtlig eksamen d. 18. Til præsentationen skal vi have lavet nogle plancher/plakater og have det hele til at fungere godt. Der er nogle Blue Tags der skal kalibreres, så de bliver fundet på den rette afstand og et par andre ting, som gerne skulle fungere perfekt på dagen, der skal tjekkes igennem. Vi er endt med 3 prototyper, der viser forskellige dele af konceptet:
- Hjemmesiden
- Synsmodel af badge i balsatræ
- Funktionel prototype med to mobiltelefoner og to Blue Tags

Hjemmesiden - hovedsiden til profiloprettelse

Synsmodellen - nogle badges af balsatræ

Funktionel prototype - en af telefonerne viser et interesseikon
Vi har desuden lavet en statusside i Flash, der kan vise forskellige data fra vores profiler, som f.eks. antallet af brugere i alt, fordelingen af mænd og kvinder og topinteressen. Vi har også lavet en lille brugsvejledning til produktet og arbejder på at lave en lille æske til det hele.
0 Kommentarer til “Afleveret”